Dagsbilletterne til Jelling Country Festival ’25 blev hurtigt udsolgt. Mange havde skrevet sig på venteliste, så vi besluttede at sætte nogle flere dagsbilletter til salg.
For at kunne gøre det, måtte vi sætte antallet af Partoutbilletter lidt ned, ved at ‘konvertere’ dem til dagsbilletter. Det gør, det igen er muligt at købe dagsbilletter til alle dage.
Men der er kun et begrænset antal. Faktisk blev halvdelen af alle ekstra-billetterne til både fredag og lørdag solgt på under 24 timer af gæster på ventelisten.
Så hvis du vil have fat i en dagsbillet, skal du ikke vente for længe med at købe din billet.
Som sagt, så er kun kun muligt at tilbyde flere dagsbilletter ved at sætte antallet af Partoutbilletter til alle 3 dage ned. Det betyder at der er under 150 Partoutbilletter tilbage.