Dato: 05. sep.
Tid: 12.00
Scene: The Courtyard
Type: Solist
Dennis Lydom dykker ned i Johnny Cash kæmpe musikkatalog, og synger og spiller sangene, der gjorde Johnny Cash til The Man In Black. Det bliver en meget intim koncert, hvor Dennis Lydom kun væbnet med sin guitar fremfører Johnny Cashs udødelige sange lige så nærværende og evigt aktuelle, som de var ment – matchet med et levet liv.
Johnny Cash er populær hos unge og ældre. Dette mærker Dennis Lydom, der har holdt over 300 koncertforedrag om The Man in Black. Denne koncert bliver ikke et foredrag, men en koncert med mindre snak og mere musik, og du vil høre mange af de essentielle sange fra Johnny Cashs karriere, som spændte over seks årtier.
Kort om Dennis Lydom
Dennis Lydom er født i Ringsted i 1975 og stiftede allerede som 5-årig bekendtskab med Johnny Cash’ musik. Dette var med til at grundlægge den fascination, der for alvor tog til i ungdomsårene. Dennis har brugt utallige timer på musik af og litteratur om Johnny Cash og siden mødt flere af legendens familiemedlemmer og venner. I sommeren 2018 kom han i landets aviser, da han under et af disse foredrag faldt om på scenen med hjertestop. De efterfølgende år blev hjertesygdommen mere og mere alvorlig og i 2023 måtte Dennis indstille musikkarrieren. Juni 2024 blev han reddet af et nyt hjerte og kan nu igen spille og fortælle.
Tiden i Johnny Horsepower (2009-2018)
Dennis dannede I 2009 trioen Johnny Horsepower, som er et dansk cover af 50’ernes Johnny Cash & The Tennessee Two. Trioen turnerede med stor succes i hele Europa og har som det eneste Johnny Cash cover spillet shows med Cash’ originale og eneste trommeslager, WS Holland. Et samarbejde, der i 2016 udmøntede sig i en række indspilninger i det legendariske Sun Studio i Memphis. Dennis valgte at forlade bandet ved udgangen af 2018 for at fokusere mere på familielivet.
Longhorn Festival er
3 dage, 3 scener og +30 koncerter
med bl.a.






Både i 2023, 2024 og 2025 var Longhorn Festival TOTALT udsolgt. Early Bird blev udsolgt på få dage, men det er stadig muligt at købe Rabatbilletter.
Men de sælger også hurtigt. Så køb din billet i god tid, hvis du vil være sikker på at være med